Nyhedsbrev Oktober 2023

01-10-2023

Vintercafe
Indendørs sæsonen er for alvor startet og det betyder at vi så småt åbner den lille 'hjælp-selv' cafe op igen. Det vil igen snart være muligt at lave sig en kop te eller kaffe for enden af ridehuset. På grund af lidt svind ændres prisen til 10kr/kop.
Betaling sker via mobile pay på nr. 607181
Cafeen vil følgende blive fyldt op.

Efterårsferie
Der er ganske få ferieparter tilbage til efterårspart. Send mail for mere info!
Feriepart koster 450kr. for tre dages part på den samme hest.

I år har vi valgt, at lave noget for de voksne ryttere på NØR. Der vil derfor være en lille voksenridelejr lørdag d. 21 eftermiddag + søndag d. 22 formiddag.
Jeg underviser i springdressur og Sarah P. underviser i dressur.
Udover ridning vil der være hygge + middag lørdag aften samt kaffe/kage søndag ved afslutning.
Pris er 700kr/privatrytter og 900kr/rideskolerytter. Stadig ledige pladser :)

OBS
Hjælperne kan bruge deres udfyldte hjælpersedler på ridning i efterårsferien. Aftal direkte med mig :)

Bestilling af klubtøj
På NØR's hjemmeside kan man se udvalget af klubtøj. Tøjet fås også med navn på.
Se priser og billeder via dette link: Klubmodul.dk - Nem klubadministration (klub-modul.dk)
Tøjet bestilles på mail til mig på stald@nygaard-ridecenter.dk 

Arbejdsdag
Det er blevet tid til årets sidste arbejdsdag på NØR! Sæt X i kalenderen fredag d. 20 oktober kl. 15. NØR arrangerer lidt aftensmad til dem som hjælper til :)
Medbring gerne værktøj, havetrailer mm.

Halloween
Traditionen tro afholder vi et mindre halloween arrangement i forbindelse med springundervisning onsdag d. 1 november. Jan laver aftensmad som han plejer og tilmelding med antal personer er til mig. Det koster 50kr./person at spise med og beløbet overføres på mobile pay nr. 11692.
Der vil i løbet af holdundervisningen blive uddelt en lille præmie til den bedste udklædning på hvert hold - kun fantasien sætter grænser :)
Der vil også være en ekstraordinær præmie for bedste udklædning for en rytter/person som ikke går på hold - altså alle kan være med i præmien om årets bedste udklædning!

Julestævne - dressur
I år afholder vi julestævnet onsdag d. 20 december fra kl. 15.
Mere info om klasser kommer.
Der er er juleferie fra ridehold frem til d. 2 januar og sidste gang med ridehold er tirsdag d. 19 december.

Rideskoleheste
Bellis, Caso og Beauty som igennem de sidste par år har været suveræne rideskoleheste på NØR fortjener nu, at komme videre til private familier og pensioneres fra rideskolelivet.
Jeg arbejder på at finde de bedste hjem til de tre <3
Det betyder også at der skal nye heste til klubben og derfor vil jeg bruge de næste måneder på at forsøge at finde deres erstatning.

Som flere ved er Quibell desværre halt igen. Hun har nu fået en behandling i det dårlige ben og om 6 uger ved vi om hun kan blive ridehest igen. Vi krydser fingre :) i mellem tiden må man gern strigle, nusse og hygge om Quibell så hun ikke føler sig glemt.

For interesse af køb af rideskoleheste kontakt da mig på stald@nygaard-ridecenter.dk


Vores sponsorer